CAIA QUEENS

EVELINES EFTERÅRSLOOK

Hvor hyggeligt er det ikke lige, at efteråret er her? Har du en hyggeaften derhjemme, så brug den på at lære, hvordan du laver et flot efterårslook!

Skab efterårsmagi sammen med vores Eveline, der har skabt et magisk efterårslook til dig. 

  

Produkter, Eveline har brugt i videoen: 

  • Classy Face Palette 
  • Waterproof Mascara 
  • Pretty Nice 
  • Sonoran
  • Lucky Charm 
  • Setting Spray "That Dewy Look" 
  • Børste F03, E04, E05, E06, E07, E12 

Farver i Golden Bronze Eye Palette: 

  • Gos, Boo & Hjertet 

1. Begynd med at lægge en makeupbase. Brug bronzer og contour i Classy sammen med børste F03, og påfør produkterne med fejende, cirkulære bevægelser i den øverste del af din pande samt langs kindbenene for at skabe dimensioner i dit ansigt. 

2. Fortsæt med at bruge Classy sammen med F01 og contour. Påfør produkt med lette bevægelser langs begge sider af næsebenet, under læben eller på de steder, hvor du ønsker at tilføje skygge. 

3. Brug Gold Coast bronzer sammen med F04, og påfør produkt de steder, hvor solen falder naturligt i ansigtet, som f.eks. pande, kinder, hage.

4. Brug Classys rouge sammen med børste F05. Påfør produkt med lette bevægelser langs dine kindben. 

5. Så er turen kommet til Sydney Highlighter med børste F08. Påfør highlighter de steder i ansigtet, hvor du ønsker ekstra glow. Eveline påfører langs sine kindben, øjenbrynsben samt i panden og på næsen og amorbuen. 

6. Påfør setting spray That Dewy Look for at få din makeup til at sidde flot hele dagen, samt for at skabe glow i dit look. 

7. Så er det dine øjnes tur! Brug Golden Bronze Eye Palette, og start med vores farve Hjertet sammen med børste E05. Påfør skyggen over øjenlåget og din globelinje, og arbejd skyggen godt ind. Brug børste E07 til at påføre skyggen langs den nederste vippelinje. 

8. Brug børste E06 sammen med vores farve Gos. Påfør Gos i globelinjen for at tilføre dybde samt over øjenlåget.  

9. Påfør skyggen Boo med børste E03, som du lægger som et liggende V langs øjets yderkant samt globelinjen. 

10. Brug børste E12 med Gos, og påfør produkt midt på øjenlåget og langs den øverste vippelinje. 

11. Afslut din øjenmakeup med din CAIA-mascara. I denne video har Eveline brugt vores vandfaste mascara. Påfør mascaraen fra roden af vipperne og udad og med små bevægelser fra højre mod venstre. 

12. Påfør Sonoran langs dine læbers konturer, og påfør derefter vores flydende læbestift Pretty Nice.

13. Påfør vores flydende læbestift Lucky Charm på midten af læben, og dup den lidt ud med fingrene. 

14. Nu er du klar! For at se, hvordan Eveline skaber sit look, kan du besøge vores IGTV'er. 

GET THAT BURGUNDY SUMMER LOOK

Vi elsker, at sommeren ikke er slut endnu. Dejligt vejr, sjove fester, hænge ud med venner og familie og andre festligheder ligger foran os. Hvorfor ikke afslutte sommeren på toppen med et rigtig flot sommerlook, der vil give dig den opmærksomhed, du fortjener? Vi vil fortælle dig, hvordan du skal gøre for at få det samme look som vores model.

Vores makeupartist har i en IGTV lavet en tutorial for at vise dig, hvordan du skaber dette Burgundy Summer Look. Du kan se videoen på vores Instagram. 

  


De produkter, der bruges i videoen, er:


De farver, der bruges i paletten, er: 

  • London 
  • Mykonos 
  • Tokyo 
  • Cape Town 
  • St Barth 
  1. Brug farven Mykonos sammen med Blender Brush E09, og påfør den på hele øjenlåget op mod brynknoglen. Blend den ud, og arbejd den ind i øjenskyggen. 
  2. Arbejd derefter farven Tokyo ind med samme børste som i trin1. Påfør skyggen jævnt over øjenlåget og i din globelinje.     
  3. Tag Precision Bullet Crease Brush E02, og påfør farven Cape Town i et liggende V langs den ydre, øvre vippelinje samt i din globelinje for at skabe dybde i dit look. 
  4. Så skal der blendes ud! Brug Blender Brush E09 igen, og blend Cape Town ud for at få en mere jævn farvefordeling. 
  5. Arbejd nu med Flat Paddle Brush E08 samt farven London. Læg London på den forreste del af øjenlåget ind mod øjenkrogen. 
  6. Tag derefter farven St. Barth sammen med Flat Paddle Brush E08, og påfør den midt på øjenlåget og delvis langs din globelinje for at skabe dybde i farven. 
  7. Brug Precision Bullet Crease Brush E02 sammen med skyggerne Cape Town og Tokyo. Læg begge farver langs din nederste vippelinje med et let tryk på hånden.
  8. Påfør mascara på både nederste og øverste vippe. I denne tutorial har vi brugt Bibbz Boom Boom Lashes, men Vanz Va Va Volume og Space Intense er lige så gode. Brug den mascara, du foretrækker til netop dine vipper.
  9. Afslut looket ved at komme farve på dine læber. Kom først vores lipliner Mojave på langs dine læbers konturer. Afslut med at påføre læbestiften, Honey Elixir. 
  10. And you´re done. VOILA!

MAJKEN HENÆS

MAJKEN HENÆS

Ved lanceringen af vores mascaraer Bibbz Boom Boom Lashes og Vanz Va Va Volume blev der afholdt en konkurrence, hvor vores følgere skulle skabe et look med vores produkter. Vi modtog utrolig mange flotte billeder, og vi vil gerne takke alle, der deltog i konkurrencen!
To cool vindere blev udvalgt – her er MAJKEN HENÆS.

Vil du fortælle lidt kort om dig selv og din interesse for skønhed?
Jeg hedder Majken, jeg er 28 år og alenemor til Charlie på 6,5 år. Jeg har arbejdet i skønhedsbranchen med sminke og hudpleje i 5 år, men er netop flyttet til Oslo for at studere salgsledelse og markedsføring. Jeg er en rigtig hudplejenørd og elsker alt, hvad der forbindes med serum og ansigtsmasker.

Hvad er dine tre bedste makeuptips?
- At peele huden 1-3 gange om ugen afhængigt af din hudtype.
- At fugte huden! Uanset om du er tør, fedtet eller kombineret, kan din hud lide fugt. Al ære og respekt for primere, men ingen primer i verden får sminke så jævn og holdbar som en fugtet hud.
- Du skal turde at eksperimentere! Bland lidt olie i din dagcreme, bruge din rouge som øjenskygge, eller kom lidt af din flydende highlighter i din foundation.
 

Har du en ""beauty hack"", du vil dele med andre?
Hvis du har tynde vipper eller ønsker at skabe en illusion af fyldigere og tættere vipper – så begynd at markere dine vipper! Det går så hurtigt, men det gør en utrolig forskel.  Det her er også et godt tip til dig, der bruger kunstige vipper, men synes, at det er svært at få vipperne tæt ind til dine egne naturlige vipper.

Tre produkter, som du ikke kan leve uden?
Nummer et er min face mist med spf 50. Ellers er to store favoritter let farvede dagcremer og en god bronzer. Jeg elsker et naturligt look til hverdag.

Har du nogle tips til, hvordan man plejer sin indre skønhed?
Sov meget, og drik masser af vand. Det lyder enkelt og kedeligt, men søvn er så utrolig meget vigtigere, end mange mennesker tror.

Hvor får du din inspiration?
Jeg elsker kvinder, der har mod til at bryde normer og går deres egne veje, og får meget inspiration og energi ved at følge selvstændige kvinder via forskellige sociale kanaler.

Hvad er din favorit blandt CAIAs produkter?
Jeg har mange! Jeg elsker Vanz Va Va Volume, som er helt perfekt til mine vipper, der er utrolig lange og smalle; jeg får adskilte og superlange vipper med en helt vanvittig volumen! Jeg synes også, den holder godt i løbet af dagen, hvilket er vigtigt for mig, da jeg er meget aktiv.
En anden favorit er face palette Classy. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle passe sammen med en varm highlighter, men Classy er virkelig fuldstændig magisk.
Min sidste favorit er Face Brush 02 - jeg siger bare køb den, og smid alle andre contourbørster ud, det her er den eneste, du har brug for!

Hvilke CAIA-produkter har du brugt på billederne?
Vanz Va Va Volume
Bibbz Signature Eye Palette 
Classy
Ultimate Brush Kit - Eyes 
Ultimate Brush Kit - Face

JOHANNA SWARTSWE

JOHANNA SWARTSWE

Ved lanceringen af vores mascaraer Bibbz Boom Boom Lashes og Vanz Va Va Volume blev der afholdt en konkurrence, hvor vores følgere skulle skabe et look med vores produkter. Vi modtog utrolig mange flotte billeder, og vi vil gerne takke alle, der deltog i konkurrencen. 
To cool vindere blev valgt, og den første er – JOHANNA SWARTSWE. 

Vil du fortælle lidt kort om dig selv og din interesse for skønhed?
En eventyrlysten og ambitiøs 23-årig, som blev diagnosticeret med GAD (generaliseret angstsyndrom), depression og panikangstsyndrom på grund af udmattelse for 7 måneder siden, og som har været sygemeldt lige siden. Lige nu prøver jeg via min Instagram at inspirere andre til at blive ved med at kæmpe, når alt føles træls.

Jeg har altid været interesseret i sminke, men da jeg boede i Stockholm, toppede min interesse. Nu bor jeg på landet hos mine forældre på vestkysten og går for det meste uden sminke. Nu tager jeg hånd om mit indre mere end nogensinde før, jeg træner mere og har bedre rutiner. Så jeg er stadig interesseret i skønhed, bare i andre former. 

Hvad er dine tre bedste makeuptips?
Kiwi er det bedste, der er sket for min teint. Sidste sommer, hvor jeg arbejdede som sæsonarbejder i Kroatien, voksede der masser af kiwi rundt omkring på den lille ø, jeg boede på. Jeg har aldrig spist så meget kiwi, og min teint har aldrig været så fin! Nu hakker jeg altid mindst en kiwi i min morgensmoothie.

Aloe Vera – og her mener jeg den virkelige aloe vera, der er gennemskinnelig og lugter af løg, for aloe vera er faktisk et løg! Den gel, der lugter af løg, vil jeg anbefale alle at inkludere i deres hud og hårpleje. 

Rutiner er også virkelig alfa og omega. At træne, spise og sove. Hvis du har de tre, kan du ikke være andet end smuk. Rutiner gør dig sund, glad og udhvilet, uanset hvor kedeligt det lyder. 

Har du en ""beauty hack"", du vil dele med andre?
Bade i saltvand! Hvis du bor i nærheden af havet, kan du også i vinterens løb bade dit ansigt med vandet; din krop elsker saltvand.
(Fun fact: Mange med psoriasis får ordineret udlandsrejser som medicin af svenske læger netop pga. saltvandet og solen).

Tre produkter, som du ikke kan leve uden?
Neglelak – Friske negle er det bedste, jeg ved. 
Lotion – På kroppen og i ansigtet. Hudverdenens mest undervurderede produkt. 
Silvershampoo – Enhver blondines mareridt og yndling.

Har du nogle tips til, hvordan man plejer sin indre skønhed?
Igen kommer vi tilbage til rutiner, men også at bruge meget tid udendørs. Jeg har netop læst bogen ""the secret garden"", og her beskriver de skønhed og grimhed fuldstændig ud fra, om man havde røde kinder og et smil på læben, eller om man var bleg og bedrøvet. Det var så smukt beskrevet, og der var også en masse sandhed i det.

Mit absolut bedste tip læste jeg i en avis, da jeg var 14 år gammel. Da jeg læste det, syntes jeg, at det lød superdumt, men af en eller anden grund prøvede jeg det, og det virkede! Tippet var, at man, hver gang man ser sig selv i et spejl, skal sige højt (eller tænke højt, hvis der er folk i nærheden) f.eks.: ""Oh wow! Sikke en bagdel jeg har""; du skal ganske enkelt give dig selv en kompliment, lidt overdrevet, men det øger din selvtillid! 

Hvad er din favorit blandt CAIAs produkter?
Bibbz Boom Boom Lashes!

Hvilke CAIA-produkter har du brugt på billederne?
Bibbz Boom Boom Lashes
Bibbz Signature Eye Palette 
Liquid Lip - Pretty Nice
Ultimate Brush Kit - Eyes 

KAROLINA GRICIUTE

KAROLINA GRICIUTE

Karolina Griciute kommer fra Ålesund i Norge og er selvlært inden for makeup. Med sine 590.000 følgere på Instagram og 200.000 følgere på YouTube er hun i dag et af Nordens største forbilleder inden for skønhed.

Karolina er en stor begavelse, og hendes looks inspirerer dagligt tusindvis af makeup-elskere. Hun skaber alt fra enklere naturlige looks til utroligt avancerede kreationer, når hun guider sine følgere gennem skønhedsjunglen. Vi elsker at botanisere i Karolinas Instagram-flow og lade os forføre af hendes kvalitative videoer på YouTube.

Vi synes, at hun er en superinspirerende pige, som vi ser op til, og er derfor ekstremt glade for og stolte over at præsentere vores næste CAIA Queen – Karolina Griciute!

 

Hej Karolina! Kan du fortælle os lidt kort om dig selv og din interesse for skønhed?

Hej hej! Jeg er 23 år gammel og bor i Ålesund i Norge sammen med min partner Aleksander og vores lille hund Bailly. Jeg kan faktisk ikke sige, at jeg altid har været interesseret i sminke, og jeg begyndte at sminke mig ret sent. Den store interesse for makeup kom pludseligt for et par år siden. Det gik op for mig, hvor utrolig meget, man kan gøre med sminke, og hvor kreativt det rent faktisk kan være.

Hvor finder du inspiration til alle de looks og videoer, du laver?

Jeg får utrolig meget inspiration fra naturen. Alle farver og blomster, der skabes naturligt, er så fascinerende. Jeg får også meget inspiration fra film!
 

Du har den fantastiske mulighed at arbejde med din store passion – hvad er det sjoveste i dit arbejde?

Åh, der er så meget! Det bedste må være, at jeg får lov til at lave det, jeg elsker, men naturligvis er det også muligheden for at være kreativ og at føre mine idéer ud i virkeligheden.

Hvad arbejder du på lige nu? Har du noget spændende, som du ønsker at dele med alle CAIA'er derude? 

Jeg er allerede begyndt at planlægge til Halloween, og i år skal jeg virkelig udfordre mig selv. Halloween er jo den eneste måned, hvor man kan være lige så crazy, man vil, med udklædning og sminke, så det bliver bare så fedt!

 
Hvad er dine tre bedste makeuptips?

Tip nummer 1! Vær ligeglad med, hvad andre tænker, smink dig, præcis som DU vil. Hvis du vil have knaldrøde læber og smokey eyes hver dag – go for it! Vil du kun have mascara og lipgloss — go for it! Der er ingen regler, og det elsker jeg.

Jeg elsker også at blande serum i foundation. Så har du pludselig en superfin og ikke mindst plejende foundation.

Noget, jeg også godt kan lide, er at bruge den rouge, jeg har lagt på kinderne, på øjnene. Det giver sådan en flot harmoni i looket, og man bliver rigtig sød.

 
Nævn tre produkter, som du ikke kan leve uden.

Farvet dagcreme, bronzer og øjenbrynsgel! Jeg elsker det naturlige look til hverdag, og disse tre produkter skal jeg altid have adgang til. Takket være bronzeren kan jeg selv på de mest grå vinterdage have ""the sunkissed glow"".

I 2016 lavede du en video ""Am I pretty now?"", der blev bemærket i blandt andet ""Daily News"" – fortæl lidt om den video.

Det var en meget spontan video, som jeg lavede på omkring 30 minutter. Det var på det tidspunkt, hvor der var meget snak om fillers og plastikkirurgi. Her så jeg så utrolig mange unge piger, der stræbte efter at få det samme udseende som kendisser og bloggere, der havde brugt tusindvis af kroner på deres udseende, og det gjorde mig rigtig trist.

Så det var den følelse, der resulterede i, at jeg lavede videoen. Jeg ville skabe fokus på alt dette og forsøge at nå ud til de piger, der følte sig usikre, samt vise dem, at de ikke er alene.

Da jeg lagde videoen op, havde jeg omkring 10.000 følgere, og dagen efter havde jeg over 100.000. Jag havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle nå ud til så mange, og at der var så mange, der følte sig pressede til at se perfekte ud.

Har du nogle tips til, hvordan man plejer sin indre skønhed?

Det er nok det ældste tip, der findes, men ""at være mod andre, som man gerne vil have, at andre er mod dig"".


Karolina har brugt Bibbz Signature Eye Palette og lagt Mykonos som bund over hele øjenlåget. Derefter har hun lagt Santa Teresa og Tokyo i globelinjen. St. Barth er lagt på øjenlågets midte og Marrakech og Paris yderst. Afslutningsvis tilføjes Ibiza under brynet og øjets inderkrog. På læberne har hun Liquid Lip - My Darling. Ultimate Brush Kit er brugt til påføring af alle skygger. 

Af CAIAs fire Liquid Lipsticks, hvilke er så dine favoritter?

Mine favoritter er My Darling og Unique Angel. De er præcis min type af farver, der passer sammen med alt!

Hvilke skygger indgår i dit favoritlook med Bibbz Signature Eye Palette?

Jeg er totalt forelsket i St. Barth! En utrolig fin farve og rigtig god pigmentering.

Hvilke farver ville du bruge fra paletten for at lave et flot hverdagslook og det ultimative festlook?

Til hverdagslooket ville jeg lægge en bund med farven Stockholm og derefter tilføje London for ekstra glow. 

Til festlooket ville jeg helt sikkert bruge min favorit St. Barth og også lidt Marrakech for at tilføje dybde til looket.

Her til sidst har du så noget, du gerne vil sige til alle CAIA'er?

Bare vær dig selv, og gør præcis det, du selv vil og ønsker. Livet er for kort, og det er bedre at fortryde noget, man har gjort, end at fortryde noget, som man ikke har gjort.

 

Tusind tak for snakken, Karolina! Vi synes, at du er et fantastisk forbillede, og vi her på CAIA Cosmetics ønsker dig varmt fortsat held og lykke.

KENZA ZOUITEN SUBOSIC

KENZA ZOUITEN SUBOSIC

Kenza Zouiten Subosic er en af Nordeuropas stærkeste influencers. Hun har en superpopulær blog på www.kenzas.se og har næsten 2 millioner følgere på Instagram. Men det stopper ikke der. Kenza er også en af grundlæggerne og ejerne af det digitale modehus Ivyrevel (www.ivyrevel.com), der har oplevet en enorm succes de seneste år. 

I løbet af de seneste uger har Kenza åbnet mere op om det private end nogensinde tidligere. Hun har fortalt om udfordringerne ved at blive gravid og den lykke, hun og Aleks (Kenzas mand) føler nu, hvor de går ind i næste fase af graviditeten. 

Kenza inspirerer os hver uge og har et hjerte af guld. Vi er derfor superstolte over, at vi fik mulighed for at få en snak med Kenza, og at hun er vores CAIA Queen! 




Stort tillykke med graviditeten Kenza! Hvordan føles det?
 

Tak! Det føles fuldstændig fantastisk! Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er lige nu.

 

Vi ved jo, at du har kæmpet hårdt og været igennem IVF-behandlinger. Men til sidst lykkedes det jer at blive gravide på den naturlige måde. Hvornår turde du at ånde lettet op og føle dig lykkelig? 

Jeg ved ikke, om jeg har sådan rigtig har turdet at ånde lettet op endnu, måske tør jeg at gøre det, når jeg får min baby op at ligge på brystet? Men da vi var nået forbi uge 13 og de forskellige tests, turde jeg at tro lidt mere på det. Og for hver dag føles det mere og mere virkeligt, og jo mere jeg mærker barnet, jo mere forstår jeg, at der er et lille liv derinde. 

 

Hvad er det første, du skal købe ind til din baby? 

Vi har kun købt et par bodystockings indtil videre, men vi skal snart ud at kigge på barnevogn, og det bliver skønt!

 

Hvad tror du vil blive den største forandring i dit og Aleks liv? 

Den største forandring bliver nok, at man ikke længere er nummer et. Fra det tidspunkt, hvor vores barn kommer til verden, har vi et andet lille menneske at sætte før os selv og passe på, og det er et stort ansvar. Den anden forandring er, at vi bliver en familie. Min helt egen familie. Wow. 

 

Hvordan tror du, at du bliver som mor? 

Jeg tror, jeg bliver en sjov mor, meget kærlig og måske lidt for overbeskyttende, ha ha. Min vigtigste opgave bliver at sikre, at vores barn altid føler sig trygt og elsket. 

 

Du arbejder som influencer og er en drivkraft i modevirksomheden Ivyrevel. Hvordan er det at klæde sig på og stadig skulle inspirere, når kroppen forandrer sig, som den gør under en graviditet?  

Det er ret svært! Især fordi det er vinter og koldt. Lige nu lever jeg i mama-leggings og uggs haha. Ser frem til at kunne klæde mig lidt pænere på i foråret, i ribstrikkede kjoler og andet tøj, der fremhæver maven. 

 

Er der nogen planer for mor- eller babytøj? 

Desværre ikke, det er lidt besværligt med lange produktionstider på tøj. Men man skal aldrig sige aldrig!

 

Har du fået den der berømte graviditets-glow, som alle taler om? 

Hm, det ved jeg ikke rigtig, jeg kan jo sige det på den måde, at da jeg brækkede mig i 6 uger, var der i hvert fald ingen glow ha ha! Men nu fortæller folk mig, at jeg stråler – jeg tror dog snarere, at det er min lykke, der skinner igennem.

 

Hvordan sminker du dig til hverdag og fest? Er makeup og skønhed noget, du bruger tid på? 

Til hverdag går jeg for det meste uden sminke og satser i stedet på fugt og glow, men til fest elsker jeg at bruge bronzefarvede skygger, solkyssede kinder og lange vipper. Jeg bruger ret meget tid på skønhed, elsker at få en spraytan i løbet af vinteren, og både negle og tånegle er altid perfekt lakeret med gellak. Kan heller ikke klare mig uden mine fugtighedscremer og olier, går i panik, hvis min hud føles tør.

 

Hvad gør du for din indre skønhed? Meditation, yoga, grønne smoothies? 

Jeg forsøger at spise næringsrig mad med vitaminer og alt, hvad det indebærer, drikker meget vand og træner. Måske ikke så meget nu under graviditeten, men ellers! Var også god til at meditere førhen, men nu er det et stykke tid siden.

 

Har du en ""beauty hack"", du vil dele med andre? 

Bland lidt ansigtsolie i dagcremen og også gerne lidt flydende highlighter. Det bliver glow deluxe.

 

Hvad har du altid med dig i tasken (til skønhedsformål)?

Faktisk bare lidt fugtende til læberne. Især nu om vinteren bliver de utroligt tørre og sprækker, hvis jeg ikke smører dem regelmæssigt. 

 

Tak for snakken, og held og lykke med barnet!

Bianca Ingrosso

Bianca Ingrosso

Under CAIA QUEENS kan I finde interviews med og reportager om interessante kvinder, som vi ser op til. Som den første har vi ingen mindre end en af CAIAs grundlæggere og Creative Director, Bianca Ingrosso.
Bianca, fortæl os om dit nye mærke CAIA Cosmetics!

– JA! CAIA er ikke kun et makeupmærke, CAIA fungerer også som rollemodel, et kvindeligt forbillede, der på mange måder er blevet en ledsager for mig. Hver gang jeg skal træffe en beslutning, spørger jeg mig selv, hvad CAIA ville have gjort, hvis hun var i mit sted. Det kan være alt fra vigtige forretningsbeslutninger til, hvilken smag hun ville have valgt i sin milkshake på en helt almindelig torsdag. Jeg er helt klart blevet totalt besat af CAIA! Hun er blevet mit alter ego.


Er CAIA en pige, der findes i virkeligheden?

- Hvis hun fandtes, så ville jeg virkelig gerne møde hende haha! Hun er den slags pige, som jeg ville feste med hele natten eller hænge ud med derhjemme og slappe af med. Uanset hvad man foretager sig med hende, så har man det sindssygt sjovt. Vi ville træne sammen og både grine og græde sammen. Hun er en pige, der løfter andre piger, hun er generøs og spontan, men har samtidig kant. Hun er sød og indbydende. Hun er sådan en pige, man kan være fra i årevis, men når man så møder hende igen, føles det, som om man aldrig har været væk fra hinanden. Hun er supersmart, men samtidig helt crazy. Ganske enkelt sindssygt inspirerende!

Lige fra du var helt lille, har du været med din mor på teatre og til koncerter rundt om i Sverige og har lige siden været fascineret af makeup. Hvordan har det inspireret dig?

– ""Jeg elskede at sidde og lege med mors makeupartisters produkter, og det var utroligt spændende for en lille pige at se, hvordan folk blev forvandlet til prinsesser, træer eller Pippi Langstrømpe ved hjælp af pensler og farver. Jeg hjalp til med alt fra at vaske pensler til at lave krøller på parykker, og jeg kunne bruge timevis på at gøre rent på alle sminkeborde. Jeg begyndte at hjælpe mor med hendes sminke og hår, da jeg var omkring 8 år, fordi hun ALTID var sent på den haha.

Jeg begyndte selv at bruge sminke ganske tidligt og kan, ligesom da jeg var yngre, tilbringe timer foran spejlet ved mit sminkebord, hvor jeg prøver nye produkter og looks. Jeg elsker det! Og jeg har gerne nogle af mine foretrukne youtubere som f.eks.Nikki Tutorilas, Jaclyn Hill, Jeffery Star eller Desi Perkins på i baggrunden som inspiration.

Hvad er det, du er så vild med ved sminke?

– Det kan da godt være, at der ikke er ret mange, der ved, hvorfor jeg er så tosset med sminke. At det virkelig er min absolut største passion i livet, og det altid har været min største drøm at få lov til at skabe et sminkemærke helt på min egen måde. Jeg er ikke kun vild med at skabe noget, men bliver også fascineret af produkternes funktion, mystikken omkring de forskellige varemærker og produkternes design. Det er en verden, der aldrig ender!

Hvor får du din inspiration fra?

– Jeg har altid fundet stærke og selvstændige kvinder utrolig inspirerende, og jeg har været heldig at vokse op omgivet af stærke kvinder. Allesammen kreative mennesker; makeupartister, dansere, koreografer, producenter, mors venner, svigerinder, mine brødres veninder og deres veninder, der har været i mit liv. Selvfølgelig også mine veninder, mine venner, der altid har stået ved min side, når livets rutsjebane kørte både op og ned, men den, der gennem mit liv altid har været og vedbliver at være min største kilde til inspiration, den, der altid har stået ved min side, selv i de situationer, hvor jeg ikke fortjente det, og den, der altid har elsket mig betingelsesløst, er min kære mor.
CAIA kommer simpelthen af det, der har inspireret og inspirerer mig i mit liv!

Selv om du er en stor del af CAIA, er du ikke alene. Sammen med tre partnere ejer du firmaet Beauty Icons AB, som står bag det nye makeupmærke. Fortæl mig, hvem det er?

– Jeg har været så heldig at teame up med mine fantastiske partnere Jesper og Mikael, der har arbejdet med produktion og varemærkeopbygning i skønhedsbranchen i over 15 år, og også min manager Vanessa Lindblad er med på rejsen.

Hvad er din rolle hos CAIA?

– Jeg er Creative Director, og vi arbejder med verdens førende producenter af farvet kosmetik. De fabrikker, der fremstiller CAIA, fremstiller de fleste af de mest eksklusive makeupvaremærker, der sælges i de fineste stormagasiner rundt om i verden. Jeg har ""last saying"" med hensyn til alt fra, hvilke nye produkter vi skal udvikle, til hvilket design disse produkter skal have. Jeg er ganske enkelt bossen!

Hvad er det, der gør CAIA så fantastisk?

– CAIA står for en outstanding kvalitet, og vi går aldrig på kompromis! Mine partnere og jeg er helt enige om at levere helt fantastiske produkter og oplevelser til vores kunder. Jeg lover jer, at når I køber produkter fra CAIA, så får I ikke kun det bedste, markedet har at byde på. I får også en del af vores sjæle og hjerter!


Tak for snakken Bianca.

ARTIKEL 1 7.1 2 3 4  Næste »  | Vis alle 

Din side

Glemt adgangskode?

Du har ikke føjet nogen varer til indkøbskurven. Shop videre