CAIA QUEENS

Bianca Ingrosso

Bianca Ingrosso

Under CAIA QUEENS kan I finde interviews med og reportager om interessante kvinder, som vi ser op til. Som den første har vi ingen mindre end en af CAIAs grundlæggere og Creative Director, Bianca Ingrosso.
Bianca, fortæl os om dit nye mærke CAIA Cosmetics!

– JA! CAIA er ikke kun et makeupmærke, CAIA fungerer også som rollemodel, et kvindeligt forbillede, der på mange måder er blevet en ledsager for mig. Hver gang jeg skal træffe en beslutning, spørger jeg mig selv, hvad CAIA ville have gjort, hvis hun var i mit sted. Det kan være alt fra vigtige forretningsbeslutninger til, hvilken smag hun ville have valgt i sin milkshake på en helt almindelig torsdag. Jeg er helt klart blevet totalt besat af CAIA! Hun er blevet mit alter ego.


Er CAIA en pige, der findes i virkeligheden?

- Hvis hun fandtes, så ville jeg virkelig gerne møde hende haha! Hun er den slags pige, som jeg ville feste med hele natten eller hænge ud med derhjemme og slappe af med. Uanset hvad man foretager sig med hende, så har man det sindssygt sjovt. Vi ville træne sammen og både grine og græde sammen. Hun er en pige, der løfter andre piger, hun er generøs og spontan, men har samtidig kant. Hun er sød og indbydende. Hun er sådan en pige, man kan være fra i årevis, men når man så møder hende igen, føles det, som om man aldrig har været væk fra hinanden. Hun er supersmart, men samtidig helt crazy. Ganske enkelt sindssygt inspirerende!

Lige fra du var helt lille, har du været med din mor på teatre og til koncerter rundt om i Sverige og har lige siden været fascineret af makeup. Hvordan har det inspireret dig?

– ""Jeg elskede at sidde og lege med mors makeupartisters produkter, og det var utroligt spændende for en lille pige at se, hvordan folk blev forvandlet til prinsesser, træer eller Pippi Langstrømpe ved hjælp af pensler og farver. Jeg hjalp til med alt fra at vaske pensler til at lave krøller på parykker, og jeg kunne bruge timevis på at gøre rent på alle sminkeborde. Jeg begyndte at hjælpe mor med hendes sminke og hår, da jeg var omkring 8 år, fordi hun ALTID var sent på den haha.

Jeg begyndte selv at bruge sminke ganske tidligt og kan, ligesom da jeg var yngre, tilbringe timer foran spejlet ved mit sminkebord, hvor jeg prøver nye produkter og looks. Jeg elsker det! Og jeg har gerne nogle af mine foretrukne youtubere som f.eks.Nikki Tutorilas, Jaclyn Hill, Jeffery Star eller Desi Perkins på i baggrunden som inspiration.

Hvad er det, du er så vild med ved sminke?

– Det kan da godt være, at der ikke er ret mange, der ved, hvorfor jeg er så tosset med sminke. At det virkelig er min absolut største passion i livet, og det altid har været min største drøm at få lov til at skabe et sminkemærke helt på min egen måde. Jeg er ikke kun vild med at skabe noget, men bliver også fascineret af produkternes funktion, mystikken omkring de forskellige varemærker og produkternes design. Det er en verden, der aldrig ender!

Hvor får du din inspiration fra?

– Jeg har altid fundet stærke og selvstændige kvinder utrolig inspirerende, og jeg har været heldig at vokse op omgivet af stærke kvinder. Allesammen kreative mennesker; makeupartister, dansere, koreografer, producenter, mors venner, svigerinder, mine brødres veninder og deres veninder, der har været i mit liv. Selvfølgelig også mine veninder, mine venner, der altid har stået ved min side, når livets rutsjebane kørte både op og ned, men den, der gennem mit liv altid har været og vedbliver at være min største kilde til inspiration, den, der altid har stået ved min side, selv i de situationer, hvor jeg ikke fortjente det, og den, der altid har elsket mig betingelsesløst, er min kære mor.
CAIA kommer simpelthen af det, der har inspireret og inspirerer mig i mit liv!

Selv om du er en stor del af CAIA, er du ikke alene. Sammen med tre partnere ejer du firmaet Beauty Icons AB, som står bag det nye makeupmærke. Fortæl mig, hvem det er?

– Jeg har været så heldig at teame up med mine fantastiske partnere Jesper og Mikael, der har arbejdet med produktion og varemærkeopbygning i skønhedsbranchen i over 15 år, og også min manager Vanessa Lindblad er med på rejsen.

Hvad er din rolle hos CAIA?

– Jeg er Creative Director, og vi arbejder med verdens førende producenter af farvet kosmetik. De fabrikker, der fremstiller CAIA, fremstiller de fleste af de mest eksklusive makeupvaremærker, der sælges i de fineste stormagasiner rundt om i verden. Jeg har ""last saying"" med hensyn til alt fra, hvilke nye produkter vi skal udvikle, til hvilket design disse produkter skal have. Jeg er ganske enkelt bossen!

Hvad er det, der gør CAIA så fantastisk?

– CAIA står for en outstanding kvalitet, og vi går aldrig på kompromis! Mine partnere og jeg er helt enige om at levere helt fantastiske produkter og oplevelser til vores kunder. Jeg lover jer, at når I køber produkter fra CAIA, så får I ikke kun det bedste, markedet har at byde på. I får også en del af vores sjæle og hjerter!


Tak for snakken Bianca.

ARTIKEL 1 1.1  | Vis alle 

Din side

Glemt adgangskode?

Du har ikke føjet nogen varer til indkøbskurven. Shop videre